Meditation er træning hvor udøveren, igennem en række teknikker lærer at fokusere sindet på specifikke interne processer. Traditionelt med formål at opbygge; opmærksomhed, bevidsthed og intention, hvorigennem udøveren kan udvikle evnen til, at mærke (lytte til) kroppens interne processer og stabilisere sindets mentale og emotionelle reaktioner. Ordet meditation stammer fra Latin meditārī. Før dette benyttedes den Græske beskrivelse af meditation; θεωρίαν (theoria [betragte, beskue, iagttage]).

I det før-buddhistiske Kina dannede Konfucianisme og Daoisme (Taoisme) de primære fundamenter for teoretisk filosofi. Konfucianisme orienterede sig primært omkring institutionaliseringen af en detaljeret ideologisk orden, der skulle bringe ro, orden og harmoni i et organiseret samfund, igennem en nøje systematisering af traditioner, riter og sociale hierarkier. Filosofi/religionen Daoisme bød udøveren at forbinde til og følge (Dao 道 vejen), som bedst kan fortolkes som altings udspring, det underliggende princip for vores virkelighed. Den oprindelige Daoisme lærte udøveren at opnå fuldkommenhed igennem kultivering af selvets krop og sind. Dette blandt andet ved at benytte forskellige meditative teknikker, med formål at forbinde udøveren til altets spontane rytme. Følgeren af Dao skulle lære at tilgå livet igennem ikke handling eller handling uden intention (無為 wú wéi), spontanitet, naturlighed, simplicitet og udlevelse af de Tre skatte (medfølelse, nøjsomhed og ydmyghed).

ældre kinesisk træsnit meditation 打坐

De Daoistiske meditations- og bevægelsesteknikker fokuserede på kultivering af kroppens iboende essens (jing 精) samt forfinelse, balancering og intelligent kontrol af kroppens vitale energi (qi气). Som også er det centrale element indenfor TCM (traditionel kinesisk medicin). Øvelserne fokuserede blandt andet på at udvikle udøverens fysiske og psykiske, interne sensitivitet igennem balancering af krop og sind og koordinering af bevægelse med åndedræt (Dao Yin), intern alkymi (nèi dān shù 內丹术), bevidst intern træning (nèi gōng 內功), åndedrætsøvelser (qì gōng 气功) og fysiske øvelser som, at stå som et træ (zhàn zhuāng 站桩). Senere integrerede Taosime det interne kampsystem Taiji quan som metode til opnåelse af samme mål. I de bløde, flydende bevægelser, der udgør taiji quan systemerne, er meditation inkorporeret i bevægelsen.

Denne form for bevidst/intelligent mental og fysisk træning afstressede sindet og bidrog til udvikling af en stabil homøostase. Principperne for taiji quan som kamp- og selvforsvarssystem baserer sig på konstant, flydende forandring, hvilket kræver en høj grad af sensitivitet hos udøveren, for at kroppen kan reagere naturligt og blødt på indkommende kraft. De samme principper som er indholdt i Daosimen primære udgangspunkt, Forandringernes Bog (Yì jīng 易经 ).